Blog #10: Hvordan vi møder verden, afspejles i vores kropsholdning

Blogpost, Stræk, Videoer|

Kender du personen, som du på lang afstand kan se virker genert, fordi vedkommende trækker skuldrene lidt fremad og måske også dukker hovedet lidt, for ikke at fylde for meget og for at beskytte sig selv?
Og kender du omvendt rockertypen, der nærmest ikke kan få skudt sin brystkasse langt nok frem, for at gøre sin tilstedeværelse bemærket?

Hvordan vi møder verden, afspejles i vores kropsholdning. Særligt vores forside af kroppen, er en afspejling af, hvordan vi bevæger os ud i verden og møder andre.

Er vi f.eks. bange for at fylde for meget, eller er vi ramt af sorg eller angst, så lukker vi gerne lidt sammen i brystkassen. Samtidig spænder vi lidt i maven. Især hvis vi ikke kan lide at mærke de følelser vi har.
Er vores brystkasse derimod unaturligt meget skudt frem, har vi måske modsat et umiddelbart ønske om at fylde. Dog sjældent fordi vi hviler i os selv, men fordi vi i virkeligheden er usikker og vælger at have et vist panser, for at beskytte os selv. For verden må ikke se vores sårbarhed.

Det kan også være at vi ønsker at fylde hverken mere eller mindre end andre, men at vi har en overbevisning om, at vi er nød til at tage os sammen og præstere. Hvis du siger til nogen at de skal tage sig sammen, så vil du se at de straks løfter brystkassen.

Møder vi verden med åbenhed og tillid, og kan vi rumme os selv og vores følelser, så vil vi hverken have brug for at beskytte os selv, gemme os eller at puste os selv op.

Og fordi din krop og psyke er uadskilligelige, så er det ikke kun hvordan du føler, det er at møde verden, der afspejles i din kropsholdning. Din kropsholdning påvirker også hvordan du har det med at gå ud i verden.

Sagt med andre ord: når du åbner din forside op, giver det dig mod til at rumme dig selv og møde verden.

I videoen herover deler jeg et af mine absolut yndlingsstræk til at åbne forsiden op, give plads til dit åndedræt og aktivere dit parasympatiske nervesystem – den del af dit nervesystem, der sænker angst og stressniveau. Og ikke mindst: skaber en stærkere kontakt til dig selv, og det du måske ellers gemmer lidt på eller forsøger at skjule.

Er det et provokerende stræk at ligge i?

Prøv at lægge mærke til, om det er provokerende fordi det gør ondt, eller om det bare er lidt provokerende i sig selv, at ligge med så åben en forside. Og prøv at mærke efter, hvad det er der gør, at du får lyst til at lukke sammen igen. Føles det utrygt at ligge så åben? Og hvad frygter du der sker? Eller er der noget du ikke har lyst til at mærke?

Start bare stille og roligt ud med et lille stræk, og øg gradvist hvor meget du lægger ind under ryggen, og dermed hvor stort et stræk du får lavet.
Husk opmærksomheden på dit åndedræt, som jeg guider til i videoen.

Mærk forskellen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Gå ikke glip af inspiration, gode øvelser og råd

Vil du have inspiration, effektive øvelser og gode råd direkte i din indbakke?
Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #8: Den der klump i halsen…

Blogpost, Gode råd, Mærkbar kropsbehandling, Videoer|

Kender du til fornemmelsen af pludselig at få en klump i halsen, når du sidder i en situation, hvor du forsøger at holde tårer tilbage, der ellers ihærdigt presser sig på?

Eller måske sidder i en situation hvor du skal sige noget, som du er nervøs for at sige, og så kommer klumpen i halsen?

I sådanne situationer vil “klumpen” ofte forsvinde af sig selv, når du igen slapper af.
Men for nogle er fornemmelsen af en klump i halsen ikke kun forbigående, den er der mere eller mindre konstant.

Du skal naturligvis gå til din læge, hvis du er i tvivl eller bekymret over hvad denne “klump” er, men langt oftest er der i virkeligheden ikke nogen klump.
Oftest er det bare muskelspændinger omkring din strube, som kommer, når du forsøger at holde igen på noget, der presser sig på.
Som f.eks. gråd du forsøger at stoppe, eller ord du er nervøs for at sige, men som er vigtige for dig at få sagt.

Holder du noget tilbage?
For når vi holder lyd tilbage, så lukker vi af i halsen.
Og disse muskelspændinger kan mærkes som at have en klump i halsen.

Det behøver ikke kun at være gråd eller ord, du holder tilbage. Det kan også være sider af dig selv, som du forsøger at holde tilbage på.

En behandling kan løsne op for disse muskelspændinger, så du kan slippe af med fornemmelsen af at der sidder en klump i din hals.
Men prøv også at blive mere bevidst om, hvorfor du lukker af i halsen.

Er der noget du går og holder tilbage på?
Tør du udtrykke dig frit fra hjertet?
Eller forsøger du at lægge en dæmper på dine følelser eller holde tilbage på dine meninger og behov?

Mærk forskellen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Gå ikke glip af inspiration, gode øvelser og råd

Vil du have inspiration, effektive øvelser og gode råd direkte i din indbakke?
Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #6: Er det altid din energi, der skal tilpasse sig din dag og dine planer?

Blogpost, Gode råd, Videoer|

Er det altid din energi, der skal tilpasse sig din dag og dine planer? Eller lader du også din dag, tilpasse sig den energi du har?

Alt for ofte, hvis vi vågner op med lav energi, forsøger vi at tvinge mere energi frem. Måske drikker vi en ekstra kop kaffe, eller måske spænder vi bare ballerne mere sammen, så vi kan holde mere ud.
Og nogle gange er vi nød til at gøre noget, vi egentlig ikke har energi til – sådan er det at leve. Men er det altid din energi, der skal tilpasse sig din dag og dine planer, eller lader du også din dag tilpasse sig din energi?
Vi vil altid have dage, hvor vi har mindre energi end andre dage. Og hvis vi de dage giver plads til at kroppen må være træt, sker der nogle gange det magiske, at der også bliver plads til en ny energi.
God dag til dig – med lige præcis den energi du har i dag
/Jette Dahl
Vil du se mere på min blog?

Gå ikke glip af gratis øvelser og gode råd

Vil du have inspiration, effektive øvelser og gode råd direkte i din indbakke?
Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Stræk #5: Er det en udfordring at “falde ned”, når du går på ferie eller weekend?

Blogpost, Stræk, Videoer|

Kender du det, at det kan tage nogle dage at slippe hverdagens tempo og “falde ned”, når du går på ferie? Eller bare går på weekend?
Jo mere travl eller stresset hverdag du har, jo sværere kan omstillingen være. Og det er ærgrerligt at skulle bruge måske halvdelen af ferien eller weekenden på at komme ned i gear, før du rigtig føler du kan slappe af.
Derfor har jeg lavet en lille video, hvor jeg viser dig en måde, hvorved du kan hjælpe hele dit system til at omstille sig fra hverdagens tempo til et lavere tempo når du holder fri.
Det er et stræk, hvor du har fokus på det dybe åndedræt. Og så er det et stræk hvor du får fat i din blære meridianbane, der bl.a. løber på bagsiden af dine lår, og som der ofte er ubalance i, når vi føler os stressede og har mange ting vi skal have overblik og kontrol over. Alt det overblik og kontrol som det kan være svært, pludseligt at give slip på når vi går på ferie eller weekend.
Strækket kan du lave lige så tit du har behov for det.
Mærk forskellen!
/Jette Dahl
Vil du se mere på min blog?

Gå ikke glip af inspiration, gode øvelser og råd

Vil du have inspiration, effektive øvelser og gode råd direkte i din indbakke?
Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #4: Du er modig, når du lægger dig på briksen

Mærkbar kropsbehandling, Videoer|

Det kan kræve mod, at lægge sig op på briksen, og mærke alle de ømme og låste steder i kroppen.
Hvor nemt og dejligt det end lyder, så kan vi ikke bare lægge os op, og så lade behandleren fjerne alle spændingerne og smerterne, uden at vi skal mærke dem.

For at slippe spændinger og blokeringer, er vi nød til at mærke dem selv. Mærke hvad de handler om. Blive bevidste om hvilke mønstre i os, eller hvilke vaner, der skaber dem, eller hvilke oplevelser der har skabt dem. Ellers kan vi ikke komme af med dem, eller de vil bare dukke op igen.

(mere…)

Godt råd #2: Er du forkølet og stoppet i næsen?

Gode råd, Videoer|

Selvom det oftest er et helt harmløst forløb, så er det alligevel træls at blive ramt af forkølelse. Særligt hvis næsen stopper til, og vi får den her trykken i hovedet, som kan være decideret smertefuld, som vi kender det fra bihulebetændelse.

Her i weekenden blev jeg selv ramt, og det inspirerede mig til lige at dele med dig, hvordan du med akupressur, simpelt og hurtigt kan få luft i næsen igen, uden brug af næsespray. Det kan sagtens være du allerede kender punktet, men hvis ikke, så prøv det af næste gang du bliver forkølet.

God bedring!

/ Jette Dahl

Gå ikke glip af inspiration, gode øvelser og råd

Vil du have inspiration, effektive øvelser og gode råd direkte i din indbakke?
Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Godt råd #1: Få det bedste ud af dit åndedræt

Gode råd, Videoer|

Dit åndedræt har en enorm stor betydning for hvordan du har det både fysisk, psykisk og mentalt.
Får du trukket dit vejr helt ned i bunden af brystkassen, forbedrer du ikke bare iltoptagelsen og udskillelsen af affaldsstoffer, men du slipper også nemmere spændinger og smerter, og du styrker din evne til at mærke dig selv og din krop, hvilket vi udnytter under en kropsbehandling.

(mere…)

Stræk #2: Afspænd din psoas muskel og afhjælp rygproblemer

Stræk, Videoer|

Et af mine egne absolut yndlings stræk!

Hvis du har fået en behandling hos mig, er der en ret god chance for, at du har hørt mig nævne psoas musklen, og mærket hvor spændt den kan være.
Musklen kaldes også for den store hoftebøjer, og den ligger på hver side af din rygsøjle, og strækker sig over bækkenet og ned til hofteleddet. Som den eneste muskel i din krop, forbinder psoas således din underkrop med din overkrop, og den spiller derfor en afgørende rolle for din bevægelsesfrihed i kroppen, og den er med til at stabilisere dit bækken, din lænd og din ryg.

(mere…)

Stræk #1: Slip spændingerne mellem skulderbladene

Stræk, Videoer|

Rigtig mange mennesker har ondt i ryggen omme mellem skulderbladene. Er du en af dem?
Så prøv det her enkle stræk, som både kan laves stående og siddende.

Strækket er rigtig godt både til at løsne spændingerne i musklerne mellem dine skulderblade, og til at få dine skuldre ned igen, hvis de er kravlet lidt højt op i løbet af dagen.

(mere…)