Vil du mærke en forandring?

Uanset om vi er ramt af stress, angst eller bare ramt af livet, starter al forandring med, at vi tør mærke hvordan vi har det og sætte ord på det.

Hvor vi ikke kun er oppe i vores hoved og taler om det, men hvor vi også er nede i vores krop og mærker det, for når vi snakker stress og angst, så er det kroppen der snakker.
Det er derfor også først når vi kommer ned i kroppen, at de forandringer kan ske, som vi ønsker at mærke fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

Hos mig finder du et trygt rum, hvor alt i dig må være her, og komme til udtryk. Hvor intet kan være for lidt, og intet kan blive for meget.
For terapi og behandling af stress og angst handler aldrig om, at du skal være mere end du er, men om at være ALT du er.

Helt konkret, så er en behandling hos mig en kombination af samtale og behandling på briks.
Under selve behandlingen på briksen, ligger du i undertøj under et tæppe. Behandlingen her kan være både blid og rolig, men også hård og konfronterende, og er en kombination af dybdegående pulserende massage der skaber bevægelse i krop og sind, akupressur og zonetryk, samt fokus på dit dybe afspændende åndedræt.

For herved, frigøres spændingerne og blokeringerne i din krop på både det fysiske, det mentale og det følelsesmæssige plan. Dit nervesystem kan falde til ro, og en ny energi og lethed spire frem. Sammen med en større kontakt til dig selv, og meget mere plads inde i dig til at trække vejret, og plads til at være DIG, så du kan stå både stærkere og friere i dig selv, både i din krop, i dine tanker og i dine følelser.

Fri af stress og angst, og med plads til meget mere glæde og lethed i krop og sind.
Jeg har klinik både i Århus og i Langå.

Hvad jeg kan hjælpe dig med at blive fri af:

  • Stress og udbrændthed
  • Angst og indre uro
  • Traumer, sorg og kriser
  • Efterfødselsreaktioner
  • Lavt selvværd
  • Manglende kontakt til dig selv og dine behov
  • Udfordringer med grænsesætning
  • Psykosomatiske symptomer (bl.a. hovedpine, fordøjelsesproblemer og smerter)

Jeg er medlem af Dansk Behandlerforbund og er RAB godkendt. Det vil sige at jeg er registreret alternativ behandler – din garanti for at jeg vedligeholder og opdaterer min faglige viden, og din mulighed for at få tilskud gennem din private sundhedsforsikring.
Jeg har overbygning i bl.a. Stress, Chok & Traume behandling, Kranio Sakral Terapi, Ledfrigørelse, udviklingstraumer samt skyggearbejde

     

Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!

”Shit hvor er jeg groet meget, siden jeg startede hos dig!
Jeg er blevet så meget bedre til at håndtere min angst og lytte til mig selv og min krop. Det er rørende at mærke, at jeg har rykket mig og er så meget stærkere nu.
Tusind, tusind tak for dig Jette! Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling i samarbejde med dig.

Mia

Jette hjalp mig med at få den tilbage

“Min stemme var helt forsvundet og Jette hjalp mig med at få den tilbage. Rent fysisk løsnede hun spændingerne i hals og nakke, og viste mig øvelser så jeg selv kunne påvirke processen med at få stemmen tilbage.
Samtidig hjalp hun mig til at stille skarpt på, og bearbejde, den dybere årsag til mine stemmeproblemer”

Ingelise

Jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom

“Særligt min lænd, som jeg har kæmpet med i flere år, har Jette fået rigtig godt fat i, og hun har mindsket de tilbagevendende smerter her væsentligt.
En behandling hos Jette er et frirum fra hverdagen, hvor jeg får smidt bekymringer og frustrationer i både krop og sind, og jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom”

Stine

Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig

“Jettes kyndige behandlinger, store menneskelige indsigt og skarpe spørgsmål er livseliksir for mig. Efter kun få behandlinger er jeg ved at lægge 25 års voldsomme, fysiske udfordringer bag mig. TAK!”

Kristian

Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig

“Endnu engang mange tak for muligheden, omsorgen og nærværet hos dig! Hovedpinen startede allerede i bilen på vejen hjem og trætheden…pyh…som om krop og sind kom ned i gear og fik mærket efter at jeg skylder på søvnkontoen. Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig.
Jeg anbefaler på det varmeste en behandler som dig, med klienten i fokus…autentisk og nærværende på den blideste, og samtidig meget professionelle måde”

Anette

Jeg har fået mere energi

”Jeg oplever kropsbehandlingen hos Jette som både blid og kontant. De rullende, vuggende bevægelser i den pulserende massage minder mig om, at ligge i en vandkant og blive puffet til af bølger. De gør mig både tryg og på samme tid vågen overfor det jeg mærker.
Det gør ondt indimellem,  men arbejdet med åndedrættet hjælper mig undervejs. Mine smerter i ryg og lænd er betydelig mindsket og jeg har fået mere energi”

Viv

Alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide

”Du er alternativ på en ikke anmassende måde, som jeg rigtig godt kan lide. Du er god til at lytte og høre hvor problemet stammer fra, og tage udgangspunkt i det, der virkelig giver mening for en. Jeg anbefaler dig til alle dem, der kunne have gavn af din behandling, da jeg ikke har prøvet en behandling, der virkede så godt for mig før, og jeg har prøvet næsten alle former for behandling.

Astrid