Loading...

Velkommen i klinikken

Jeg behandler i lyse og rare lokaler i klinikfællesskabet Marienlundklinikken, der ligger på Nordre Ringgade 117, 8200 Aarhus N.

Der er gratis parkering lige ved døren, og skulle der mod forventning ikke være en ledig plads, kan du altid finde en plads på Skovfaldet 100m derfra, eller på villavejen omme bag klinikken.

Selve behandlingen varer ca. 50 minutter, og er for alle aldersgrupper. Her kan du læse mere om de typiske problematikker jeg behandler, og hvordan en behandling forløber. Har du ikke tidligere været til behandling hos mig, tilbyder jeg din første behandling til 1/2 pris.

Book tid

Hvem er jeg?

Jeg hedder Jette Dahl og jeg er uddannet kropsterapeut fra Totum – Skolen for Kropsterapi, hvor jeg også underviser. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at få balance i kroppen, på både det fysiske, det psykiske og det mentale plan. I min optik går alt for mange mennesker rundt med problematikker de ikke kan finde løsningen på, fordi de ikke bliver guidet til at se helhedsorienteret på problematikken. Jeg har selv været der, og har på egen krop mærket hvad Totum kropsterapi kan gøre.

Udover jeg er kropsterapeut, er jeg også stemmetræner med speciale i behandling af stemmeproblemer. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om den del, kan du se mere på www.stemmeklar.dk

“Endnu engang mange tak for muligheden, omsorgen og nærværet hos dig! Hovedpinen startede allerede i bilen på vejen hjem og trætheden…pyh…som om krop og sind kom ned i gear og fik mærket efter at jeg skylder på søvnkontoen. Jeg kan mærke en anden ro, der er landet i mig.
Jeg anbefaler på det varmeste en behandler som dig, med klienten i fokus…autentisk og nærværende på den blideste, og samtidig meget professionelle måde”

Anette

“Min stemme var helt forsvundet og Jette hjalp mig med at få den tilbage. Rent fysisk løsnede hun spændingerne i hals og nakke, og viste mig øvelser så jeg selv kunne påvirke processen med at få stemmen tilbage.
Samtidig hjalp hun mig til at stille skarpt på, og bearbejde, den dybere årsag til mine stemmeproblemer”

Ingelise

“Særligt min lænd, som jeg har kæmpet med i flere år, har Jette fået rigtig godt fat i, og hun har mindsket de tilbagevendende smerter her væsentligt.
En behandling hos Jette er et frirum fra hverdagen, hvor jeg får smidt bekymringer og frustrationer i både krop og sind, og jeg går altid derfra med følelsen af at være væsentligt lettere, end da jeg kom”

Stine

”Jeg oplever kropsbehandlingen hos Jette som både blid og kontant. De rullende, vuggende bevægelser i den pulserende massage minder mig om, at ligge i en vandkant og blive puffet til af bølger. De gør mig både tryg og på samme tid vågen overfor det jeg mærker.
Det gør ondt indimellem,  men arbejdet med åndedrættet hjælper mig undervejs. Mine smerter i ryg og lænd er betydelig mindsket og jeg har fået mere energi”

Viv