Blog #23: Du har brug for ubehaget

Blogpost, Mærkbar kropsbehandling, Videoer|

Vi har brug for ubehaget!

Det følelsesmæssige ubehag vi mærker i kroppen, når vi skal sige eller handle på noget, der er vigtigt for os at få sagt eller gjort.
Men som føles svært og måske farligt, fordi vi kan blive afvist eller måske forladt.

Vi mærker det måske som en knude i maven, en hals der snører sig sammen, eller håndflader der bliver svedige…

I Blog #22 deler jeg en lille video om, hvorfor det er vigtigt at vi tør være med det ubehag.
Fordi det ubehag er et pejlemærke, der leder os hjem i os selv. Der hvor vi står ved os selv. Hvor vi hviler i os selv.

Men det handler faktisk ikke kun om at turde være med ubehaget.
Det handler også om at se, at vi har brug for det.
Vi har brug for at mærke ubehaget!

For det er ubehaget, der fortæller os, at her er noget vigtigt for os, at få sagt eller handlet på, som vi ikke skal ignorere eller negligere.
Det fortæller os, at der er noget på spil.

Mærkede vi ikke ubehaget, så krøb vi måske uden om.

For så vigtigt er det nok heller ikke at jeg får sagt fra, når jeg mærker at andre overskrider mine grænser.
Eller at jeg stiller mig frem, og byder ind med det, som jeg har på hjertet.

For jeg kan også bare holde det for mig selv, og så bryder jeg heller ikke den gode stemning eller risikerer at blive afvist eller forladt…

Når vi mærker ubehaget – og vi tør være med det selvom det “larmer” – så bliver det sværere for os, at lukke øjne og ører, og løbe udenom.
Det bliver sværere, ikke at stå ved os selv.

Så når du mærker det følelsemæssige ubehag.
Stop op og træk vejret helt ned i det.
Vær med det.
Og mind dig selv om, at ubehaget er det fordi, du har brug for at mærke, hvad der er vigtigt for dig at få sagt eller handlet på ❤️

Mærk forskellen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig selv?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #22: At turde være med ubehaget

Blogpost, Mærkbar kropsbehandling, Videoer|

At turde være med ubehaget.

Det følelsesmæssige ubehag vi kan mærke i kroppen, når vi sætter vores grænser og siger til eller fra. Eller når vi tager en svær, men nødvendig konfrontation.

Ubehaget når vi stiller os frem, og deler vores meninger. Eller når vi stiller os frem, og siger højt hvad vi har brug for. Eller har brug for hjælp til.

Det følelsesmæssige ubehag vi mærker i kroppen, når vi gør noget, der kræver mod af os. Og som vækker angsten.

Ubehaget vi mærker, når vi mærker alt det, vi faktisk ikke har lyst til at mærke.

Når vi mærker det ubehag – faktisk hvad end det er i os, selv eller vi mærker det hos andre – er det naturligt for os, at forsøge at undgå at mærke det.
Vi forsøger måske at lukke følelsesmæssigt helt ned.
Vi forsøger måske at tale udenom.
Eller måske forsøger vi at dulme ubehaget med alkohol, sukker, arbejde, netflix…

Hvis vi da overhovedet tør gå derhen, hvor vi kan risikere at mærke ubehaget.

For inden da, har vi måske allerede forladt os selv, og helt undgået at sætte vores grænser, sige vores meninger, udtrykke vores behov…

For at undgå at mærke ubehaget.

Men ubehaget er ikke farligt. Det kan bare føles sådan.
For det kan prikke til vores grundangst, som måske er angsten for at blive forladt.

Vi kan øve os i at turde være med ubehaget.
Mærke det og trække vejret helt ned i det.
Uden at gå udenom det, eller forlade os selv.

Så lærer vi det at kende.
Og vi lærer at også ubehaget går over igen.
Det slipper igen.

Og vi kan bruge ubehaget som et pejlemærke.
For i ubehaget kan der ligge gemt et vigtigt potentiale for forandring ❤️

Mærk forskellen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig selv?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Go to Top