Blog #25: Du må godt ændre mening.

Blogpost, Gode råd|

Du må godt ændre mening 🧡

Fik idag stukket en god reminder i hånden i IKEA, hvor jeg var forbi for at købe en ny portion lagner til briksen både i Århus og til briksen i min nye klinik herhjemme i privaten i Langå.

For ja, vi må godt ændre mening!

Vi kan nemt komme til, at synes vi bør holde fast i vores meninger, fordi vi kommer til at tro, at det at stå stærkt i os selv, som mange af os længes efter at gøre, er at vi ved, hvad vi mener og hvad vi vil.
Og at vi tør holde fast i det.

Det er det også.
Men kun så længe, at de meninger og de valg vi træffer, er sande for os.
Og det, der føles sandt for dig i dag, er ikke nødvendigvis også sandt for dig i morgen.

Alt er i bevægelse.
Og det er vi som mennesker også.

Og at turde ændre vores mening, skifte retning, prøve noget af, og træffe nye valg, kan kræve mod.
Og er netop et udtryk for, at vi står stærkt i os selv.

At vi tør mærke efter en ekstra gang.
At vi tør lytte til os selv, og de signaler kroppen fortæller os.
At vi tør skifte mening og træffe nye valg, selv om vi ikke ved hvad det helt præcist fører med sig.
Eller hvad andre måske må tænke om det, eller have af holdninger til det.
Fordi det for os, føles sandt.

Og ja, der er valg, vi ikke bare lige kan ændre nu og her, eller skal ændre, fordi vi ændrer mening. Men så kan vi ændre vores måde at være i det på. Og give os selv plads til at have det, som vi har det.

Men nogle gange kan vi være så bange for at træffe et valg eller handle på noget, at vi ikke kommer ud af stedet, for hvad nu hvis det alligevel ikke er det rigtige?

Ja, hvad nu hvis?
…Og hvad så?

Så gør du noget andet.
For du må godt ændre mening.

Du må godt synes noget andet i dag, end du gjorde igår.
Du må godt melde fra til et arrangement som du har sagt ja til idag, hvis du i morgen kan mærke, at du faktisk ikke har overskud til at deltage.
Du må godt vælge om, hvis det job du for nyligt sagde ja til, har vist sig slet ikke at være det rigtige for dig.
Eller fordi du har opdaget noget andet, du hellere vil.
Du må godt prøve noget af, for at mærke efter, om det er rigtigt for dig.
Og li