Jeg tror dybest set aldrig, at vi er i tvivl.

Vi kan have følelsen af tvivl, ja.
Måske en følelse af tvivl, om vi helt konkret skal vælge det ene eller det andet jobtilbud, eller om vi skal takke ja eller nej til en invitation.
Det kan også være en tvivl om vi skal gå eller blive, eller en tvivl om i hvilken retning vi skal bevæge os.

Men dybest set tror jeg ikke, at vi er i tvivl.
Jeg tror at vi altid godt ved, hvad der er det rigtige for os at gøre eller vælge.
Når vi er i kontakt med vores krop.

For når vi er nede i vores krop, er vi i kontakt med os selv, og vi kan mærke hvad vi har brug for, og hvad vi har lyst til, og dermed hvad der er det rigtige for os at gøre lige nu.

Er vi derimod mest oppe i vores hoved, så er det at tvivlen kommer.
For tvivlen den bor deroppe, sammen med frygten.

Vi tænker og tænker, og overvejer og analyserer…
For hvad nu, hvis jeg vælger forkert?
Og hvad med det, jeg så går glip af?
Og hvad vil andre mon tænke om mit valg?
Og er der endda måske nogen der så ikke længere vil mig?

Det vi m