Blog #33: Du er ikke i tvivl

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Jeg tror dybest set aldrig, at vi er i tvivl.

Vi kan have følelsen af tvivl, ja.
Måske en følelse af tvivl, om vi helt konkret skal vælge det ene eller det andet jobtilbud, eller om vi skal takke ja eller nej til en invitation.
Det kan også være en tvivl om vi skal gå eller blive, eller en tvivl om i hvilken retning vi skal bevæge os.

Men dybest set tror jeg ikke, at vi er i tvivl.
Jeg tror at vi altid godt ved, hvad der er det rigtige for os at gøre eller vælge.
Når vi er i kontakt med vores krop.

For når vi er nede i vores krop, er vi i kontakt med os selv, og vi kan mærke hvad vi har brug for, og hvad vi har lyst til, og dermed hvad der er det rigtige for os at gøre lige nu.

Er vi derimod mest oppe i vores hoved, så er det at tvivlen kommer.
For tvivlen den bor deroppe, sammen med frygten.

Vi tænker og tænker, og overvejer og analyserer…
For hvad nu, hvis jeg vælger forkert?
Og hvad med det, jeg så går glip af?
Og hvad vil andre mon tænke om mit valg?
Og er der endda måske nogen der så ikke længere vil mig?

Det vi mærker og kalder for tvivl, tror jeg derfor ikke er en egentlig tvivl, men mere er en modstand mod, og en frygt for, konsekvenserne af vores valg.
Og en ulyst til at mærke de følelser, der kan følge med vores valg.
Og det er naturligt.

Men hvis du mærker følelsen af tvivl, så luk øjnene.
Tag dig tid, og træk vejret helt ned i kroppen.
Er du egentlig i tvivl, eller er det mere de følelser der følger med dit valg, eller konsekvenserne af dit valg, som du ikke har lyst til?

Jeg tror på, at du allerede har svaret inde i dig.
At du allerede ved, hvad du skal vælge, om du skal takke ja eller nej, om det skal være nu eller senere, om du er det rigtige sted, og i hvilken retning du skal gå…
Vi skal blot lytte til vores krop, for så kan vi mærke svaret ❤️

Og har du brug for hjælp til at komme mere i kontakt med din krop, så du bedre kan mærke den, og dermed mærke hvad der er det rigtige valg for dig, så hjælper jeg dig gerne her ved briksen.

Mærk forandringen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #32: Ingen tilstand er for evig

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Når vi er et dejligt sted og mærker lykke, kan vi have lyst til, at vi kunne holde fast i følelsen for evigt.

Og når vi er et svært sted og mærker tristhed, kan vi være bange for, om følelsen derimod vil vare for evigt.

Men ingen tilstand er konstant!
Alt er i bevægelse og afløses af noget andet.
Når vi giver plads til bevægelsen.

Ligesom årtidernes skiften i naturen.
Hverken den lyse sommer varer ved for evigt.
Eller den mørke vinter.

Naturen er hele tiden i bevægelse.
Her i efteråret, i overgangen mellem sommer og vinter, giver træerne slip på deres blade, for til foråret at kunne sætte nye blade igen.

Inden for den kinesiske medicin, relaterer efteråret til lunger og tyktarm.
Vi optager ilt og næring.
Og det kroppen ikke har brug for, udskiller den igen.

Efteråret er derfor tiden til at give slip på det, der ikke længere nærer os, eller gavner os.
Er der noget du mærker, at det er tid til at slippe?
Måske en gammel og begrænsende overbevisning om dig selv, eller måske et unødvendigt forventningspres, du lægger på dig selv?

Ligesom træerne der her i efteråret giver slip på deres blade, har du på hver eneste udånding, muligheden for at slippe lidt af det, der ikke nærer dig længere 💚

Mærk forandringen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #31: Vær med det svære, og du sætter dig selv fri af det

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Vær med det.

Vær med det, der gør ondt.
Vær med det, der gør dig bange.

Sorgen.
Afmagten.
Fortvivlelsen.
Vreden.
Uroen.
Angsten.

Vær med det.
Også selvom du har lyst til at skubbe det væk, eller flygte fra det.
Eller lyst til at dulme, så du ikke mærker det.
Det okay.

Vær med det.
Også selvom det er svært.
Vær også med det.

Og ikke bare vil du kunne høre det vigtige, som det, der er svært, vil fortælle dig.
Du vil også mærke, at når du tør være med det, så sætter du det fri, så det kan slippe igen ❤️

Mærk forandringen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #30: Tænk hvis din krop ikke reagerede…ville du så reagere?

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Tænk hvis din krop ikke reagerede med smerte, når du løber med et skadet knæ.
Eller tænk hvis din krop ikke reagerede med hjertebanken, når du presser dig selv til at overkomme langt mere, end du i virkeligheden kan.
Eller hvis din krop ikke reagerede med angst, når du bliver ved med at forsøge at tilpasse dig, i stedet for at give dig selv plads til at være den du er.

Tænk hvis din krop ikke reagerede…
Ville du så reagere?

Eller ville du måske bare fortsætte med at løbe og presse og tilpasse dig selv, indtil din krop sagde HELT stop?

Vores krop fortæller os ikke altid det, vi har lyst til at høre.
Men den fortæller os altid det, vi har brug for at høre.

Måske som smerter.
Måske som stress eller angst.
Eller måske bare som en indre uro.
Eller en gennemtrængende træthed.

Den fortæller os det, vi har brug for at høre, for at vi stopper op.
Og heldigvis, bliver vores krop ved med at tale os op, indtil vi lytter ❤️

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #29: Der er altid noget i os, der gerne vil holde os fast hvor vi er

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Hvor meget vi end længes efter at flytte os, så er der altid noget i os, der gerne vil holde os der hvor vi er.

Selv når det er et smertefuldt sted, så er der noget der gerne vil holde fast, når vi begynder at slippe.
En modstand mod at vi flytter os.
Noget der gerne vil trække os tilbage igen.
Tilbage til det velkendte.

Fordi det er velkendt.

For hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der har daglige smerter eller angst?
Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende, der tager mig mere af alle andre, end jeg tager mig af mig selv?
Hvem er jeg, hvis jeg begynder at respektere mig selv, og ikke længere lader mig selv eller andre overskride mine grænser?
Hvem er jeg i det hele taget, hvis jeg ikke længere er hende der tilpasser mig, men derimod er hende der giver mig selv lov til at være, lige præcis som jeg er?

Og den modstand er helt okay.
Noget i dig er bange, og modstanden er bare ude på at passe på dig.

Så når du møder den, så gå ikke i kamp med den, eller slå dig selv oven i hovedet over, hvorfor f…. du ikke bare kan slippe den!
Men omfavn den og træk vejret med den.
Hav tillid til din proces.
Den kan ikke forceres.
Og hav hele dig med i den.
Også modstanden.
For det er ved accept af modstanden, at den begynder at slippe, og du kan flytte dig derhen, hvor du længes efter at være ❤️

Mærk forandringen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #28: Du må gerne springe over hvor gærdet er lavest!

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Nogle gange skal vi over det høje gærde, for at komme derhen, vi gerne vil hen.
Men andre gange tager vi vejen over det høje gærde, bare fordi vi har lært, at det er det rigtige at gøre.
For vi har lært, at man jo ikke må springe over hvor gærdet er lavest…
Og dermed bruger vi flere kræfter end vi behøver.
Og vi slår os måske også unødvendigt på vejen.
Men at springe over hvor gærdet er lavest, er ikke det samme som at gå udenom tingene.
Eller det samme som at undvige eller være doven!
At springe over hvor gærdet er lavest, er også at slippe unødig kamp.
At give dig selv mere plads, og give plads til mere lethed i dit liv.
Vores vej kan være vejen til vores drømme og mål, og det kan være vejen hjem til os selv. Hjem hvor vi kan hvile i os selv, og være den vi er.
Fordi vi et sted i livet mistede os selv.
Den vej kan være snoet og fyldt med sten og op ad bakke.
Men vores vej kan også være lige ud og let.
Og den ene vej er ikke mere rigtig eller finere at gå, end den anden.
Det er ikke mere rigtigt eller finere at have kæmpet for tingene, end at komme let til dem.
Det vigtige er, at vi går VORES vej ❤️
Mærk forandringen
/ Jette Dahl
Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #27: Må du slappe af?

Blogpost, Mærkbar kropsterapi|

Må du egentlig slappe af?
For et par uger siden, delte jeg et enkelt redskab herinde på min blog, til at komme ned i feriegear.
Et redskab til at komme til stede i nu’et, i kroppen og i åndedrættet.
For det kan være en udfordring når vi går på ferie (eller bare weekend), at slippe den travle hverdag med de mange gøremål og tanker om hvad vi skal nå. Især hvis vi har løbet lidt ekstra stærkt frem til ferien, for at få klaret alt det, vi gerne lige ville have klaret inden…
Men det kan også være en udfordring, fordi vi nok kan have ønsket om at slappe af i vores ferie, men samtidig kan vi også godt have en modstand på det!
Vi kan være bange for at give os selv lov til at slappe af.
For hvem er jeg, hvis jeg ikke præsterer og har travlt?
Hvem er jeg, hvis jeg i stedet tillader mig selv at slappe af.
Hvis jeg sætter tempoet ned og bare nyder?
Er jeg så doven?
Bidrager jeg så ikke med nok?
Er jeg så ikke god nok?
Vi kan have fået de overbevisninger forskellige steder fra.
Det vigtige er, at det er dig, der kan vælge at slippe dem, hvis du vil.
Du er fri til det.
Jeg siger ikke at det er nemt.
For der kan være ubehag, og måske endda angst, forbundet med det.
Men du kan øve dig i det, hvis du giver dig selv lov.
For det er bare frygten du mærker.
For du ER god nok.
Også når du slapper af og tillader dig selv bare at nyde
Mærk forandringen
/ Jette Dahl
Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.

Følg med på facebook – og få endnu mere med

Blog #21: Den gode ved kroppen er, at den laver larm

Mærkbar kropsterapi|

En af mine dejlige og livskloge veninder skrev sådan til mig i weekenden.
Og det er så fint sagt.

Når vores krop larmer med f.eks. smerter, udmattelse, indre uro, angst, fordøjelsesproblemer, hovedpine, så er vi tilbøjelige til at blive irriteret på kroppens reaktioner.

Den dumme ryg.
Eller nu får jeg igen den dumme hovedpine…

Men kroppen larmer aldrig for at genere dig!

Din krop prøver blot at fortælle dig, at der er noget, der ikke er i balance.
At der er noget, du skal tage dig af. Hvis du vil have det godt ❤️

Og når den larmer, så har den forinden forsøgt stille og roligt at fortælle dig, at der er noget du skal tage dig af.

Men du lyttede ikke.

Det kan være din krop længe har forsøgt at fortælle dig, at du kører i et alt for højt tempo og presser dig selv for meget. Men trætheden eller fordøjelsesproblemerne har du overhørt, så nu råber din krop med udmattelse eller stress. Eller angst.

Måske havde du for travlt, til at lytte til din krop.
Måske var du så meget oppe i dit hoved, at du faktisk ikke kunne mærke din krop, og det den forsøgte at sige til dig.
Måske hørte du det egentlig godt, men du negligerede det.
Og tænkte, at det går nok over…

For nej, det er ikke altid belejligt det, som kroppen prøver at fortælle os.
Den fortæller ikke altid det, vi har lyst til at høre.
Men den fortæller altid det, som vi har brug for at høre.

Så ja, det gode ved kroppen er, at den laver larm.

Spørgsmålet er, hvor højt skal din krop larme, før du lytter til den?

Mærk forskellen
/ Jette Dahl

Vil du se mere på min blog?

Vil du stå stærkere og friere i din krop og i dig selv?

Vil du gerne stå stærkere og friere i dig selv? Få selvkærlige reminders, og samtidig blive lidt klogere på hvordan din krop og psyke hænger sammen? Kom med på min nyhedsbrevsliste.
Når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Følg med på facebook – og få endnu mere med