Jeg kan ikke love dig, at det ikke gør ondt. Men jeg kan love dig, at du mærker en forandring i din krop.
For at vi kan give slip på en spænding i kroppen, er vi nød til at kunne mærke spændingen. Vi må derfor også trykke hvor det gør ondt, for det er der, at du kan mærke spændet, og har muligheden for at kunne slippe det.
Og det er der, at du styrker din evne til at være med det, du mærker i kroppen, også når det gør ondt. Så du ikke prøver, bevidst eller ubevidst, at undgå at mærke det, der gør ondt, eller ikke giver dig selv tid til at mærke det.
Det kan nemlig være fristende at overhøre de spændinger i kroppen, som den sender som signaler til os. For så slipper vi for at forholde os til det, der gør ondt, og vi kan klø på selvom vi egentlig godt mærker, at kroppen er træt eller stresset.
Måske mærker du en spænding eller træthed i nakken, men vælger, bevidst eller ubevidst, at ignorere den, og bliver siddende i den dårlige arbejdsstilling, indtil du sidst på eftermiddagen må tage to panodiler, for at kunne være med hovedpinen.