Vores ryg er skabt til bevægelse, men mange har et arbejde, der kræver stillesiddende timer foran en computer. Og får vi ikke lagt pauser ind, hvor vi kommer op og får bevæget os, går det udover ryggen, og særligt lænden.

I videoen her deler jeg to nemme og effektive stræk, der er rigtig gode at lave for dig med ondt i lænden, særligt efter du har siddet meget ned. Du kan lave dem hvor end du er, og har du en arbejdsdag med stillesiddende arbejde, så kom endelig op en gang eller to i løbet af dagen. Smæk den ene fod op på skrivebordet og lav disse to stræk, for afspænding og større bevægelighed i lænden og hele området omkring hofterne.

Mærk forskellen!
/ Jette Dahl